Vinges bæredygtighed – en bristet drøm

Bæredygtighed opstod som et alment kendt begreb for 30 år siden.  Ved en FN konference i Stockholm blev det introduceret som en udvikling, der skulle sikre, at der var de samme resurser til stede for fremtidens generationer som for vores egen. Og det skulle samtidig sikres at resurserne var retfærdigt fordelt, både lokalt og globalt.

Traditionelt opdeles bæredygtig i tre dele:  økonomisk, social og miljømæssig.

Hvordan står det så til med bæredygtigheden i Vinge?  Med de nuværende økonomiske problemer i Frederikssund forårsaget af kollapset i Vinge er der vel næppe mange, der er i tvivl om, at Vinge ikke er økonomisk bæredygtig.  Der er store røde tal på den økonomiske bundlinie.

Så er der den sociale bæredygtighed.  Noget med at der også skal være plads til dem, der ikke har pengepungen spækket.  Oprindelig var der planer om almennyttigt boligbyggeri.  Men det blev ikke til noget.  Billige lejeboliger er der ingen af og de fleste af de 100 mennesker der bor i Vinge bor i dyre ejerboliger.  Så den sociale bæredygtighed er også gået fløjten

Tilbage bliver den miljømæssige.  Ideen var at Vinge skulle opvarmes (og afkøles) via det øvre grundvand.  Man havde godt nok ikke undersøgt det på forhånd, men for tre år siden satte man konsulentfirmaet Cowi, til at undersøge det.  Der kom en diger rapport, hvis konklusion var klokkeklar.  Det kan ikke lade sig gøre.  Nu undersøger man om man kan få fjernvarme fra Vestforbrænding. Man har ikke undersøgt om kan kan få varme fra den dybe undergrund.  Det der kaldes geotermi.

Så er der byggematerialerne.  Der bygges med stål, beton og glas.  Det er meget energikrævende byggematerialer.  I stedet kunne der stilles krav om at benytte mursten og tegl.  Det kræver kun en tiendedel så meget energi, og endnu mindre hvis man bruger genbrugsmaterialer.

I Vingeområdet er – eller rettere var – der sjældne padder, f.eks. spidssnudede frøer, som ifølge lovgivningen skal beskyttes og hvis levesteder ikke må forringes.  Over 80 procent af dem er forsvundet.  Så også den miljømæssige bæredygtighed er væk.

Al snakken om et bæredygtigt Vinge er blot salgsbluff.  Lige så meget salgsbluff som de pastelfarvede arkitekttegninger af station, deltakvarter (mon der nogensinde er nogen fra “Vingeteamet”, der har set et virkeligt delta) med kajakker og gæslinger i skønt samliv omgivet af evigtblomstrende 40 årige kirsebærtræer.  Bluff og dagdrømme.  I øvrigt blev det nye byråd for et halvt år siden præsenteret for nøjagtig de samme løgnagtige arkitekttegninger, som det forrige byråd fik smidt i hovedet for fire et halvt år siden. Det var dengang vinhandleren fra Hillerød (Per Bendix) fortalte om de mange pengestærke investorer, der stod på spring med penge til Vinge, men hvor facts ikke egnede sig til at blive skrevet ned.  Også det viste sig at være drømme, onde drømme kunne man næsten sige.

Bliver byrådets flertal ikke klogere?  Lidt måske, men ikke afgørende.  Nu vil man genstarte Vinge (en formulering Økonomiudvalget ikke kan lide).  Foreløbig er byrådet blevet præsenteret for planer, der i 2019 og 2020 vil koste Frederikssund yderligere små 100 mio.