Om fortrolighed og hemmeligholdelse af byrådssager

Baggrunden for dette notat er en sag om forsinkelse af byggeriet af en svømmehal, som er endt med et forlig, der samlet koster Frederikssund Kommune 13 mio. og måske 15 mio., hvis evt. uforudsete udgifter medregnes.

Sagen.
Ved byrådsmøde 29.1.2020 var der en sag på den lukkede del af mødet, hvor byrådet skulle tage stilling til indgåelse af et forlig mellem entreprenøren og kommunen.  Et stort flertal i byrådet vedtog at sige ja til forliget.  Modparten have også sagt ja, på betingelse af byrådets accept senest 31.1.2020.  Ved byrådsflertallets accept var sagen klappet og klar.

Den 31.1. blev jeg opmærksom på artikler i pressen, hvoraf det fremgår, at to journalister har søgt aktindsigt i sagen med har fået besked om, at de først kan forvente svar fjorten dage senere.  Det undrer mig.  I løbet af 1. og 2.2.2020 læser jeg sagen og dens bilag grundigt igennem.

Hvornår kan noget hemmeligholdes?
Der er ret klare regler for at følgende skal holdes fortroligt

  • Personoplysninger
  • Oplysninger om køb og salg af kommunale ejendomme

Og så endelig en gummibestemmelse om forhold, som kan skade kommunen.

Efter min vurdering indeholder sagen detaljer om,  hvordan man kom frem til forliget, som næppe har almen interesse.  Men totalbeløbet – 13 eller 15 mio.  – har borgerne en berettiget grund til at kende.  Det er jo immervæk et beløb, der svarer til et par hundrede årlige portioner af folkepensionens grundbeløb.

Læserbrev
Jeg sætter mig derfor mandag formiddag (3.2.) og skriver et læserbrev til Frederiksborg Amtsavis (FA).  Dette læserbrev sender jeg til orientering til sekretariatet i Frederikssund kommune.  De henstiller til mig ikke at bringe brevet, idet sagen er til høring hos modparten indtil dagen efter. Efter et par mails frem og tilbage tilbageholder jeg derfor læserbrevet indtil tirsdagen er gået.  Onsdag bringes læserbrevet i FA men kun med angivelse af totalbeløbet og at dette også bl.a. inkluderer advokatudgifter.

Derefter kan jeg konstatere, at borgmesteren går ud i pressen og anklager mig for uberettiget at have offentliggjort fortroligt materiale.  Jeg bliver truet med bål og brand og også en eventuel straffesag.  Det undrer mig, at man på den måde går i pressen uden overhovedet at have hørt mig om mine synspunkter og bevæggrunde.  Det er både at agere anklager og dommer på samme tid – altså ren inkvisition.  Ikke alene går han i pressen, men sender også en anklagende mail rund til hele byrådet og en række andre personer.

Kammeratlig samtale
Torsdag får jeg en mail fra kommunaldirektøren, der spørger, om det vil passe mig at komme til en samtale om sagen mandagen morgen.  Det passer mig ikke, så i stedet foreslår jeg et møde fredag klokken 16.

Til dette møde ledsages jeg af to bisiddere fra Enhedslistens bestyrelse.  Jeg er gal i skralden over den behandling jeg har fået.  Borgmesteren prøver at få mig til at sige, ”at det vil jeg ikke gøre igen”.  Det kan jeg selvfølgelig ikke sige ja til, fordi jeg ikke har gjort noget som helst galt.  Samtidig mener man,  at jeg skulle have rådført mig med forvaltningen.  Nu er sagen jo den, at jeg ikke mener, at der har været noget at rådføre sig med forvaltningen om (men jeg har rådført mig med andre), og at min tillid til forvaltningens rådgivning måske kan ligge på et meget lille sted.

Så da jeg har snehvid samvittighed og et stadig retvisende moralsk kompas, forlader jeg og mine bisiddere mødet.

Jeg vil nok mene, at der i denne sag kunne være et moralsk grundlag for at give mig en undskyldning, men det forventer jeg ikke.

Hermed er sagen for mit vedkommende slut.

Thorstedlund fortrolighed
En sag, som jeg nævnte under mødet, er nogle spørgsmål om Thorstedlund.  På det nævnte byrådsmøde var der til spørgetiden fremsendt nogle ret simple spørgsmål.  Det fik borgerne ikke svar på med henvisning til fortrolighed – endnu en gang.

Nogle af disse spørgsmål fandt jeg yderst relevante og mulige at besvare meget kort og yderst hurtig og derfor bad jeg også skriftligt som byrådsmedlem om svar på:  Har køberen af Thorstedlund m.m. betalt et tocifret millionbeløb til tiden.  Og hvis ikke, er der så givet en fristforlængelse og med hvilken begrundelse.  Og endelig:  hvem ejer i dag Thorstedlund.  Det første og det sidste spørgsmål bør kunne besvares på et splitsekund.  At give en begrundelse på det andet spørgsmål kan nok tage lidt tid.  Floskelgeneratoren skal jo først startes og fintunes.

I øvrigt har jeg bedt om udvidet aktindsigt (en ret som byrådsmedlemmer har) i hele sagen om Thorstedlund.  Den fik jeg først efter at forvaltningen med alle mulige undskyldninger havde stillet forhindringer i vejen.

Generel samfundsinteresse
Afslutningsvis skal man være opmærksom på, at spørgsmål om ytringsfrihed, hemmeligholdelse og fortrolighed har en betydelig opmærksomhed også i pressen.  Den foreliggende sag er ubetydelig og derfor ikke egnet til en principsag.   Der er andre sager, der er af langt større interesse.  Men hvem ved?  Måske dukker der en dag en interessant sag op i Frederikssund.

Pelle Andersen-Harild
Byrådsmedlem for Enhedslisten (Ø) i Frederikssund

9.2.2020