Mød enhedslisten i Slangerup den 25. august 2018

Mød Enhedslisten i Slangerup, når lokale partiforeninger »tager hul på« valgkampen til det næste folketingsvalg. Fra kl. 9 – 14 kan du finde Enhedslisten i Kongensgade, lige ud for kirken og over for Handelsbanken. Her kan du få en snak med vores nye spidskandidat Mai Villadsen. Mai afløser Maria Reumert Gjerding, som for nylig blev præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Mai står parat til en diskussion om Enhedslistens plan for de første 100 dage efter valget, – hvis vi får magt, som vi har agt.
Samtidig kan du møde Pelle Andersen Harrild, vores lokale byrådsmedlem for Enhedslisten.

Arrangementet finder sted samtidig med jazz-festivalen, så ud over at tale politik, har du mulighed for at høre masser af god musik.