Børnene skal have bedre forhold

Enhedslisten vil arbejde for flere pædagoger i vuggestuer, børnehaver og SFO.
Det gavner børnenes udvikling og gør de ansatte mindre stressede.

I børnehaven skal der minimum være én voksen til 6 børn, i vuggestuen minimum én voksen til 3 børn og i SFO minimum 1 voksen til 9 børn. 

Der skal være tale om normeringer i »børnehøjde«. Dvs. at ledelse/støttepersonale og syge medarbejdere ikke skal tælles med, når det gøres op, hvor mange voksne der konkret er til hvert barn.

Der skal være bedre tid til aktiviteter og samvær, og der skal være råd til oplevelser ud af huset.

Prisen for en plads i institutionen skal være til at betale, og særligt betalingen for SFO skal være lavere. Frederikssund Kommune er blandt de 4 dyreste kommuner
i Danmark. Det er helt galt! 

Den høje forældrebetaling får forældre til at fravælge SFO’en til deres børn, og de yngste skolebørn udelukkes på den måde fra at deltage i fritidsordningernes fællesskab. Det går ud over mange børns trivsel, og for forældrene betyder det en mere utryg hverdag, når børnene skal gå alene hjem.

Det vil Enhedslisten:
  Flere pædagoger i vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger.
•  Mere tid til børnene – mindre bureaukrati.
  Bedre legepladser og legerum.
  Gratis økologisk mad i institutionerne.
  Forældrebetalingen skal ned.
  Penge til oplevelser ude af huset.
  Bedre vikardækning.